Hvad er Qigong?
Qigong er meditation eller mindfulness i bevægelse
Det betyder, at i Qigong bevæger du kroppen i et roligt, bevidst tempo gennem lette og skånsomme bevægelser som sammen med det store og nærværende fokus på det dybe afstressende åndedræt afspænder og styrker din krop blidt og effektivt.
Qigong beskrives ofte som helsebevægelser som fører Qi, som er vores livsenergi, rundt i kroppen og løsner op for bl.a spændinger.
Qigong stammer fra Kina og har været praktiseret i tusindvis af år, nedarvet gennem generationer.
Qigong er en del af Traditionel Kinesisk Medicin (TKM/TCM), hvorfra du måske også kender akupunktur, naturmedicin og zoneterapi.
Qi (Tji) er og betyder energi og livskraft. Qi er blevet videnskabelig påvist, at eksistere i kroppen.
Gong betyder, at forfine, bevæge eller dedikeret arbejde med.
Derfor kan Qigong oversættes til at arbejde dedikeret eller/og forfine og bevæge sin livskraft.
Ofte kan de fleste allerede efter første gang med, at gøre Qigong, kunne mærke Qi, som en kilen, en let prikken eller en boblende fornemmelse i hænder og fingre.
Qigong er for alle
Alle kan gøre og få glæde af Qigong, da udøvelsen og tempoet er let og tilgængeligt. Samtidigt er Qigong yderst skånsomt for kroppen og styrker nænsomt sindet, så selv med det mindste potentiale, vil Qigong kunne gøre en forskel, da Qigong er udviklet til at tage udgangspunkt i kroppens oprindelige form og udgangspunkt.
Derudover kan alle øvelser og bevægelser modificeres og tilpasses til den enkelte. Så om du er stående, siddende eller har specifikke udfordringer, problematikker eller hensyn, så kan Qigong tilpasses dig og der hvor du er med din krop og sind. Qigong er en bevægelsesform som af mange opleves som mere blid og hensynstagende for kroppen end fx. pilates og yoga.
Jeg underviser i Qigong med fokus på den smilende opmærksomhed, med rum og plads til latter, gensidig respekt, en favnende opmærksomhed og tillid og ro til, at være med det der er. Qigong som øger nærvær, overskud og velvære i og med din krop og dine tanker samt giver nervesystemet ro og viser dit sind og indre nye veje og muligheder.
Qigong styrker dit helbred og du kan ved regelmæssig udøvelse få:
Effektiv motion af hele kroppen og forbedre kropsholdningen
Dæmpelse af smerter, spændinger og lidelser
Øget følelsen af nærvær og overskud
Højnet energi i kroppen og dens ydeevne
Styrket immunforsvar
Lindret menstruationssmerter
Fremmet koncentration, koordination og indlæring
Stimuleret balancen
Skabt indre ro og fred
Mindsket stress i krop og sind ved aktivering af det parasympatiske nervesystem og rolige bevægelser
Bedre fordøjelse og blodcirkulation
Reducerede træthed og udmattelse
Afstressede og smidiggjort dit bindevæv
Stærk grounding og indre power
Øget kropsbevidsthed
Mere trivsel og glæde
Boostet oxytocin og serotonin i kroppen som modvirker depression
Mindre tankemylder og uro
Forbedret søvn